Transfer-LIVE: Dansker tæt på stort skifte
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Liverpool indleder forhandlinger om ombejlet stjerne
Liverpool har påbegyndt armlægning med RB Leipzig.
The Reds er nemlig ude efter at kapre Bundesliga-klubbens ivorianske stjerne, Yan Diomande.
Den bare 19-årige kantspiller har haft en forrygende sæson for Leipzig, og nu har Liverpool ifølge The Athletic taget kontakt til RB Leipzig med henblik på at bringe ham til Anfield.
For nuværende er forhandlingerne ikke så konkrete, at der nævnes nogen pris.
Dog skriver The Athletic, at også Champions League-mestrene fra Paris Saint-Germain har interesse i Yan Diomande, men parisernes interesse er endnu ikke lige så fremskreden som Liverpools.
Yan Diomande kom til RB Leipzig i sommer fra CD Leganes, og i sin debutsæson i Tyskland har han optrådt 36 gange, scoret 13 mål og stået bag 10 oplæg.
Ivorianerens aftale med Leipzig løber frem til sommeren 2026, hvorfor klubben har et stærkt forhandlingsgrundlag.

Danmark
RB Leipzig
Liverpool











