AGF-komet får luksus-vilkår på landsholdet Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF-komet får luksus-vilkår på landsholdet

James Bogere kan se frem til opgraderede forhold på det ugandiske landshold.

Bogere jubler
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Business class og femstjernede hoteller.

Det kan James Bogere blandt andet glæde sig til, når han fremover skal tørne ud for Ugandas landshold.

Den 18-årige angriber er på kort tid blevet en fast del af Jakob Poulsens mandskab i AGF, og det ugandiske stjerneskud kan allerede kalde sig Superliga-vinder. Men nu er der også godt nyt fra hjemlandet.

Ugandas fodboldforbund, FUFA, har nemlig meldt ud om en række forbedringer for landsholdsspillere frem mod Africa Cup of Nations 2027, hvor Uganda sammen med Kenya og Tanzania er værter.

Og det er forbedringer, der også kommer AGF-angriberen til gode.

Fremover skal ugandiske landsholdsspillere, der er bosat uden for landet, rejse på business class, hvis flyveturen varer mere end fire timer.

Dermed slipper Bogere altså for at mase sig ned på economy class, når turen går fra Danmark til landsholdssamlinger i Uganda.

Bogere jubler
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Men flykomforten er ikke det eneste, der bliver skruet op for.

FUFA-præsident, Moses Magogo Hassim har samtidigt annonceret, at A-landsholdet fremover så vidt muligt skal indkvartereres på femstjernede hoteller - både hjemme og i udlandet.

- Disse tiltag skal være med til at højne standarden omkring landsholdet, fortæller præsidenten til forbundets hjemmeside.

På bonusfronten er der desuden godt nyt for flere af Bogeres landsholdskollegaer. Spillere, der deltog i Ugandas kvalifikation til AFCON 2025 får nemlig en bonus på 10.000 dollars hver - svarende til godt 65.000 kroner.

Den del må Bogere dog kigge langt efter, da AGF'eren ikke var med i kvalifikationen til turneringen.

Der bliver til gengæld rig mulighed for Bogere til at vænne sig til de nye landsholdsrammer allerede i den igangværende landsholdstermin.

Her venter først to kvalifikationskampe til AFCON 2027 mod Tunesien og Libyen. Uganda er som værtsnation allerede sikret en plads ved slutrunden, men spiller fortsat kvalifikationskampene.

Efterfølgende venter to træningskampe mod DR Congo.

Byder ny AGF’er velkommen: Boede sammen i seks år

Mest læste

Notifications

Notifikationer