Unge AGF-fans får karantæne efter forsøg på at smugle nødblus
Tre tilhængere af AGF fik i forbindelse med opgøret mod AC Horsens strakskarantæner.

Tre unge AGF-tilhængere fik søndag strakskarantæne.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Det skete i forbindelse med kampen mellem AC Horsens og AGF, hvor de unge mænd blev kontrolleret ved indgangen til Hybel Arena i Horsens.
De blev alle fundet i besiddelse af balaclavaer, som gør, at de bliver sigtet for overtrædelse af maskeringsforbuddet. Men det stoppede ikke her.
To af dem var derudover i besiddelse af pyroteknik, som den ene havde forsøgt at skjule i en udhulet sko.

Konsekvensen for de unge mænd, der i øvrigt er henholdsvis 17, 18 og 19 år, lød på strakskarantæner efter reglerne om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, hvilket betød, at de blev bortvist fra stedet.
Denne strakskarantæne bliver desuden fulgt op af den generel karantæne, der kommer til at vare i to år.
AC Horsens
AGF












