Transfer-LIVE: Juventus dropper Emil Holm
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Aarhus Fremad forstærker sig hos FA2000
Aarhus Fremad har sikret overlevelse i sin første sæson tilbage i den danske 1. Division.
Nu har aarhusianerne også sikret sig sommeren første tilgang på spillersiden.
Det er Devon Bernasko-Appu, der kommer til Riisvangen fra Frederiksberg-klubben FA2000.
Den 19-årige angriber har indtil videre spillet samtlige kampe med bare én undtagelse for FA 2000 i den danske 3. Division i denne sæson.
Med to kampe tilbage af sæsonen kan det nå at blive til endnu flere end de otte scoringer, han indtil videre står noteret for.
FA 2000 har allerede inden sæsonens sidste to kampe sikret sig oprykning til 2. Division.

Danmark












