Brændt af: Transfer kan sende 40 mio til Superligaen Foto: Pedro Rocha/REUTERS

Brændt af: Transfer kan sende 40 mio til Superligaen

Han var snublende tæt på et klubskifte i vinter; nu bliver prisen firedoblet.

Foto: Pedro Rocha/REUTERS

Det er ikke altid let at være fodboldspiller med appetit på et klubskifte.

I vinter var Andreas Schjelderup ekstremt tæt på at skifte til Club Brugge, der mente at have en aftale med Benfica om et skifte for cirka 10 millioner euro, omkring 75 millioner kroner.

Efter Schjelderup var med til at sende Benfica videre i Champions League med en sejr over Real Madrid mistede portugiserne dog lysten til at sælge nordmanden, der i stedet spillede videre i Lissabon.

Schjelderup endte med at spille meget i foråret, og nu ændrer Benfica så kurs igen.

Stor transfer-profit på bordet

Ifølge Abola skruer Benfica prisen på nordmanden op, så man nu skal præsentere en handel til en værdi af 40 millioner euro, 300 millioner kroner, for at hente landsholdsspilleren.

En stor arv: De kan overtage anførerbindet i AGF

Den norske wing er lige nu ved at gøre sig klar til VM, hvor man møder Irak, Senegal og Frankrig, og ender prisen på dribleren omkring det, Abola med de gode Benfica-kontakter meddeler, udelukker det sandsynligvis alle klubber uden for Top 5-ligaerne.

Foto: Pedro Rocha/REUTERS

Skulle Schjelderup ryge afsted for et sådant beløb, kan FC Nordsjælland rask væk tjener 30-40 millioner kroner på en videresalgsklausul omkring 20 procent af profitten på et salg.

FCN fik omkring 100 millioner kroner i alt for Schjelderup og ville ved et Benfica-salg på 300 millioner kroner få 20 procent af avancen.

Andreas Schjelderup har i flere omgange virket åben for et skifte væk fra Benfica, hvor han har været inde og ude af holdet.

Den portugisiske storklub er i øjeblikket på trænerjagt, efter Real Madrid overrasket har købt og hyret José Mourinho fri af jobbet i Lissabon.

Koster kassen: Var i København for at købe ham

Mest læste

Notifications

Notifikationer