Transfer-LIVE: Her kan Brøndby-transfer falde på plads Foto: Photo by Ina FASSBENDER

Transfer-LIVE: Her kan Brøndby-transfer falde på plads

Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Foto: Photo by Ina FASSBENDER

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.

Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.

I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.

Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)

Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Overblik: Her er Superligaens transfers

Medie: Her kan Brøndby-transfer falde på plads

Fremtiden ligger tilsyneladende ikke i Brøndby IF for østrigske Michael Gregoritsch.

Landsholdsspilleren skiftede sidste sommer til den københavnske vestegn, men blev efter et uforløst efterår sendt tilbage til Bundesligaen på et lejeophold i FC Augsburg.

Her er det imidlertid gået rigtig godt for 32-årige angrebsveteran, der har scoret seks mål i 17 optrædener i den bedste tyske række.

Derfor ønsker den tyske klub også at købe Gregoritsch fri af Brøndby IF. Det kan ifølge Bild allerede komme i stand inden d. 11 juni, hvor VM-slutrunden i USA, Canada og Mexico bliver sparket i gang.

Prisen skulle lyde på én million euro, hvilket svarer til 7,5 millioner kroner.

Mest læste

Notifications

Notifikationer