AGF-forsvaret har været i fokus: Ikke godt nok
Jakob Poulsen og AGF har særligt fokus på at forbedre defensiven, inden Superligaen starter igen.

📍Campo på Fredensvang
Sidste sæson vandt AGF Superligaen med ligaens bedste defensiv.
I indeværende sæson har De Hviie allerede lukket 17 mål ind på de første ni kampe i Superligaen.
Det er bestemt ikke prangende, og derfor har Aarhus-klubben også brugt den i år ekstraordinært lange landsholdstermin, på at forbedre defensiven. Det kunne cheftræner Jakob Poulsen fortælle, da han onsdag blev spurgt ind til, hvad der har været særligt i fokus på Fredensvang i den lange pause.
- Det er vores defensiv til at starte med, ingen tvivl om det, fordi den skal være bedre, fortæller Jakob Poulsen til Campo og resten af den fremmødte presse.
- Det er ikke fordi, vi har givet en milliard chancer væk, men vi har givet for store chancer væk, og det duer simpelthen ikke.

- Så kan vi komme med 117 forklaringer både skader, udskiftning og to spillere der smuttede fra bagkæden i sommers, og hvad ved jeg, men bottom line er, at det ikke har været godt nok og det skal forbedres.
Jakob Poulsen gav onsdag en opdatering på de mange skadede spillere i AGF, og her kom han med gode nyheder.
Læs mere om det her:

AGF












