Brøndby-talent går målamok i dansk storsejr Foto: Brøndby IF

Brøndby-talent går målamok i dansk storsejr

Det danske U17-landshold sejrer stort i testkamp i Portugal.

Tobias Ekstrand på Brøndby Stadion.
Foto: Brøndby IF

Det danske U17-landshold havde absolut ingen problemer mod Qatar.

Landsholdet smadrer Qatars U17-landshold med hele 9-0 i testkampen, der blev spillet i Portugal.

Det var særligt det store Brøndby IF-talent Tobias Ekstrand, der viste sig frem i dagens opgør, hvor han fik scoret hele fire gange. Alene i første halvleg formåede han at score et vaskeægte hattrick.

De resterende fem mål fra det danske landshold blev scoret af fem forskellige spillere.

Her var målscorerne Anton Wepia Christiansen, Marcus Østergaard, Tristan Theilade Thomsen, Felix Gøthler og Jeppe Hedemann Schøler.

Tobias Ekstrand på Brøndby Stadion.
Foto: Brøndby IF

Brøndby var godt repræsenteret i truppen, hvor både Tobias Ekstrand, Anton Wepia Christiansen, der også kom på tavlen, og Tristan Freiesleben alle startede inde, mens Isak Mathiesen kom ind fra bænken.

Karl Bach Bak, som er søn af den tidligere spiller og nuværende sportschef i FC Midtjylland Kristian Bach Bak, startede inde for Danmark.

Holdet er ledt af cheftræner Kasper Kececi, der har den tidligere Superliga-profil Martin Spelmann som assistenttræner.

U17-landsholdet skal igen i aktion på lørdag, hvor de skal møde Saudi-Arabien, mens det portugisiske U17-landshold venter på tirsdag.

De to kampe bliver også spillet i Portugal.

Læs mere om det målfarlige Brøndby-talent her:

Den næste Ambæk? 15-årigt BIF-talent har vanvittigt målsnit

Mest læste

Notifications

Notifikationer