Bombe: Ronaldo forlader Danmark Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bombe: Ronaldo forlader Danmark

Cristiano Ronaldo kommer ikke til at spille i Parken torsdag aften.

Cristiano Ronaldo inden onsdagens pressemøde
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er det ultimative drama.

De mange danske fans, der foruden at støtte det danske landshold også havde håbet på at se Cristiano Ronaldo i aktion en allersidste gang torsdag i Parken, bliver slemt skuffede.

Den 41-årige verdensstjerne har nemlig besluttet sig for at forlade Danmark og resten af det portugisiske landshold.

Det bekræfter han selv på Instagram.

Cristiano Ronaldo inden onsdagens pressemøde
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- I kølvandet på landstrænerens pressemøde, havde jeg en samtale med præsidenten for det portugisiske fodboldforbund.

- Nu har jeg besluttet at forlade landsholdslejren, skriver han blandt andet.

Det er allerede kommet frem, at Cristiano Ronaldos privatfly er på vej til Danmark fra Madrid. Det forventes at flyve fra Danmark og retur mod den spanske hovedstad klokken 23.15 onsdag aften.

Situationen kan spores tilbage til Portugals opgør mod Norge i søndags. Her blev Cristiano Ronaldo på bænken under hele opgøret. Det er ikke sket siden 2008.

Siden har han ikke deltaget i holdtræning.

Onsdag ankom han til Parken sammen med sine holdkammerater.

Landstræner Jorge Jesus sagde på pressemødet kort tid efter, at Ronaldo ikke ville starte inde mod Danmark, og at han kun ville skifte ham ind, hvis han havde brug for det. Jorge Jesus gjorde generelt meget ud af at understrege, at det er ham, der bestemmer.

Dertil fik landstræneren også sagt, at Cristiano Ronaldo ville træne med resten af holdet ude på Parkens græstæppe efter pressemødet.

Det havde den mangedobbelte Ballon d'Or-vinder dog ingen intentioner om, for bedst som resten af det portugisiske landshold gik i gang med onsdagens træningspas, listede Cristiano Ronaldo ud i en sort minibus og kørte væk.

Nu er hans privatfly på vej til Danmark, mens han selv har bekræftet, at han smutter fra den portugisiske landsholdslejr.

Danmark og Portugal ramler sammen torsdag klokken 20.45.

Ronaldo: Sandheden kommer frem
Portugal i chok over Ronaldo

Mest læste

Notifications

Notifikationer