Transfer-LIVE: Her kan Brøndby-transfer falde på plads
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Var på Brøndbys liste: Nu skifter han klub på fri transfer
– Jeg kender ham godt, han er en god spiller. Jeg ved også, at der er meget interesse for ham. Det tyske marked er min hjemmebane, så jeg ved, hvad der sker.
Sådan lød det sidste sommer fra Brøndbys fodbolddirektør, Benjamin Schmedes, da snakken faldt på midtstopperen Calvin Brackelmann.
Den tyske forsvarsspiller har nu fundet sin nye klub, når hans kontrakt med oprykkerne fra SC Paderborn denne sommer – og det bliver altså ikke Brøndby IF.
I stedet skal han til FC Augsburg, der ligeledes spiller i den bedste tyske række. Det gør han på en fri transfer.
Det oplyser den tyske klub på sin hjemmeside.
26-årige Brackelmann har fået en kontrakt, der løber frem til sommeren 2030.

Danmark
Brøndby IF
FC Augsburg












