LIVE: Lejer Superliga-talent til 1. Division Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

LIVE: Lejer Superliga-talent til 1. Division

Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.

Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.

I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.

Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)

Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Overblik: Her er Superligaens transfers

AGF har ham på blokken: Hollandsk komet kan være på vej væk

AGF står foran et spændende transfervindue.

Her skal der uden tvivl nye kræfter ind, mens der allerede er blevet sendt en profil som Felix Beijmo væk fra guldholdet.

Der er dog allerede flere navne, der spøger i AGF.

Heriblandt hollandske Robin van Cruijsen fra FC Volendam. AGF er blevet meldt ganske interesserede i den 20-årige offensivspiller, der i denne sæson har fået sit gennembrud i Æresdivisionen.

Ifølge hollandske medier skulle AGF allerede også have forsøgt sig med et bud, og noget kunne da godt tyde på, at van Cruijsen kan komme på klubjagt denne sommer.

Selvom det unge talent fra FC Volendam har kontrakt med klubben helt frem til sommeren 2030, ville det være noget overraskende, hvis han bliver hængende i den hollandske klub.

Volendam rykkede nemlig forleden ud af den bedste hollandske fodboldrække, da man efter to opgør, forlænget spilletid og straffespark trak det korteste strå mod Willem II. Her spillede den 20-årige van Cruijsen kun 13 minutter sammenlagt, og i returopgøret så han hele kampen fra bænken.

Mon han ender i AGF, når sommerferien er slut?

Carsten V. Jensen under et interview i forbindelse med sin præsentation som ny fodbolddirektør i AGF.

Mest læste

Notifications

Notifikationer