LIVE: Rekordsalg kan forgylde Randers
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Viborg FF siger farvel til duo
Viborg FF tager afsked med to profiler.
Således oplyser De Grønne fredag eftermiddag, at både Jean Manuel Mbom og Isak Andri Sigurgeirsson stopper i klubben.
Mbom forlader Viborg på grund af endt kontrakt, mens Sigurgeirsson vender retur til IFK Norrköping efter endt lejeophold.
-Vi har haft dialog gennem nogle måneder om at fortsætte samarbejdet med Manu, men konklusionen er blevet, at begge parter skal noget andet, fortæller fodbolddirektør i Viborg, Mads Agesen, om Jean Manuel Mbom.
– Isak blev hentet ind på transfervinduets sidste dag, hvor han skulle hjælpe os i foråret, da vi havde akut brug for det efter flere skader på kantpositionerne. Han fik vist sig fint frem i starten, men fik desværre en skade, som han skulle opereres for, og derfor har vi ikke set ham på banen i den sidste del af sæsonen. Det blev desværre ikke det ophold, som hverken han eller vi havde håbet på, men han har været en god personlighed at have i truppen, og vi ønsker ham det bedste fremover, lyder det fra Agesen.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham
Viborg FF












