LIVE: BIF-kaptajn holder døren på klem for engelsk retur Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

LIVE: BIF-kaptajn holder døren på klem for engelsk retur

Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Binks jubler
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.

Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.

I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.

Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)

Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Overblik: Her er Superligaens transfers

FCK laver om i transferteamet: Søger nye folk

FC København har fået ny fodbolddirektør i engelske Kristjaan Speakman, og efter transfervinduet er lukket, tager klubben hul på andre forandringer.

Tirsdag kunne Bold fortælle, at der venter ændringer i organisationen omkring blandt andet førsteholdet og transfers.

Den hidtidige assistenttræner Hjalte Bo Nørregaard er blevet cheftræner i Esbjerg fB, og så får den hidtidige leder af rekrutteringsarbejdet til ungdomsafdelingen Mikkel Køhler nu en lignende rolle omkring FCK’s førstehold og Speakmans transferteam.

– Jeg er glad for at tage hul på en ny udfordring i vores afdeling for First Team Recruitment. Vores ambition er at bygge et forenet setup på tværs af førsteholdet og talenterne, fortæller Mikkel Køhler blandt andet i et opslag på LinkedIn.

I opslaget linker Køhler også til, at FCK søger scouts i Sverige, Finland, Norge og Island.

Mest læste

Notifications

Notifikationer