LIVE: FCM udlejer forward Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

LIVE: FCM udlejer forward

Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.

Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.

I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.

Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)

Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Overblik: Her er Superligaens transfers

Bekræftet: Sønderjyske henter belgisk målmand

Sønderjyske forstærker den sidste skanse med belgiske Nick Shinton, der kommer til Haderslev på en treårige aftale.

Den 25-årige målmand har senest været på kontrakt i Beerschot VA, der frister en tilværelse i den næstbedste belgiske række.

Sønderjyskes defensiv har været hårdt ramt i den indledende del af sæsonen, og Superligaens aktuelle bundprop har indkasseret 13 mål i de første seks kampe.

Og særligt målmandspositionen har været et omdrejningspunkt for kritik for sønderjyderne, der både har forsøgt sig med Marcus Bundgaard og Nicolai Flø mellem stængerne.

Klubbens sportschef ser med positive øjne på tilgangen af den belgiske keeper.

– Vi er meget tilfredse med, at vi er lykkes med at hente en kapacitet som Nick Shinton til Sønderjyske Fodbold. Han er en dygtig målmand, der vil skærpe konkurrencen om målmandsposten i klubben yderligere, og der kommer til at være kamp om handskerne i vores stærke målmandsteam, fortæller Casper Daather til klubbens hjemmeside.

Mest læste

Notifications

Notifikationer