LIVE: Stort dansker-skifte sender millioner til Lyngby
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

FCM tæt på forstærkning: Lægetjek forude
Nu sker der angiveligt noget i FC Midtjylland.
Den venezuelanske landsholdsspiller David Martinez blev i weekenden rygtet til Danmark, hvor de danske vicemestre er interesseret i at hente ham.
Ifølge den amerikanske transferjournalist Tom Bogert er FC Midtjylland tæt på at have en aftale på plads med Los Angeles FC, der nu sender den 20-årige offensivspiller afsted mod Europa.
Mandag skulle Martinez være på vej mod Europa, hvor aftalens sidste detaljer skal på plads.
Efter kampen mod Silkeborg blev cheftræner Mike Tullberg spurgt ind til den mulige tilgang af David Martinez, men svarede med et smil:
– Det synes jeg, at I skal spørge dem, der står for den del, om. Det er, som jeg siger, ikke mig, der gør det.

West Ham
Danmark
Tottenham Hotspur
FC Midtjylland












