LIVE: Jagter Superliga-angriber Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

LIVE: Jagter Superliga-angriber

Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.

Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.

I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.

Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)

Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Overblik: Her er Superligaens transfers

Jagter Superliga-angriber

Svenske Västerås tjener kassen på at sælge Mikkel Ladefoged til Lincoln City, der spiller Championship i denne sæson.

Det betyder, den lille svenske klub skal finde en afløser, og her har man ifølge Bold.dk kastet kærligheden på Silkeborg IF’s Alexander Simmelhack.

Simmelhack rykkede oprindelig fra Randers FC’s til FC Københavns ungdomsafdeling og derefter til AC Milans Primevera-hold.

Det helt store gennembrud kom ikke i Milano, og det har det heller ikke gjort siden i Silkeborg IF, hvor Simmelhack ofte har været indskifter.

Nu kan den fysisk stærke angriber så være i spil til et skifte væk fra Silkeborg efter to år, hvor håbet utvivlsomt vil være, at han som Ladefoged og en række andre angribere fra dansk fodbold finder sit ståsted og får gennembruddet i svensk fodbold i stedet.

Mest læste

Notifications

Notifikationer