Efter norsk mareridt: Roses til skyerne Foto: Action Images via Reuters/Jason

Efter norsk mareridt: Roses til skyerne

Anders Klynge stemplede for alvor ind i sin nye klub torsdag aften.

Anders Klynge spiller for Jagiellonia mod Rangers
Foto: Action Images via Reuters/Jason

En gedigen skuffelse.

Sådan kan man vel nærmest kun beskrive Anders Klynges tid i Bodø/Glimt, hvor den tidligere Silkeborg- og Superliga-profil aldrig fik spillet sig i nærheden af Kjetil Knutsens startellever.

Det tog fynboen dog konsekvensen af denne sommer, hvor han byttede det nordlige Norge ud med Jagiellonia Białystok.

Og det har ikke taget ham lang tid at imponere i sin nye klub.

Danskeren har fået spilletid i alle kampe siden skiftet til den polske klub, og torsdag var han således i startopstillingen, da Jagiellonia Białystok skulle forsøge at spille sig forbi Rangers i jagten på Europa League.

Med et første opgør der bød på en 2-1-sejr på hjemmebane, kunne det polske mandskab gøre arbejdet færdig på Ibrox, hvor de med et 1-1-resultat kunne booke en plads i playoff-runden til Europa League.

Og her spillede danskeren en hovedrolle.

Anders Klynge spiller for Jagiellonia mod Rangers
Foto: Action Images via Reuters/Jason

Faktisk kalder det polske medie Meczyki ham for Jagiellonias nye 'helt'.

- Kampens måske største helt, sommerens nyindkøb Anders Klynge, viste sig frem. Nordmanden [sic], der blev hentet i Bodø/Glimt og er den dyreste spiller i Jagiellonias historie (800.000 euro), lavede i det 14. minut en fremragende kropsfinte, der snød en af modspillerne. Kort efter imponerede han endnu mere med en stikning til Jesús Imaz. Spanieren ramte dog kun stolpen, skriver mediet.

Artiklen fortsætter efter annoncen.

Blot ét år fik Anders Klynge i Bodø/Glimt, inden turen altså gik til Polen.

Her blev det til 24 kampe for den norske succesklub, hvor langt de fleste af dem dog var som indskifter.

Denne sommer blev han Jagiellonia Białystok, da han skiftede for omkring 6,3 millioner kroner.

Nu venter to opgør mod Iberia 1999 fra Georgien i jagten på ligafasen i Europa League.

Herunder kan du læse, hvem de danske hold skal møde i Europa.

Overblik: Dem møder AGF, FCK, FCM og FCN i Europa

Mest læste

Notifications

Notifikationer