Stjernetræner meldes tæt på Chelsea Foto: Vincent West/REUTERS

Stjernetræner meldes tæt på Chelsea

Chelsea kan meget vel snart have holdets nye cheftræner på plads.

Foto: Vincent West/REUTERS

Hvem skal overtage tøjlerne i Chelsea efter Liam Rosenior?

Rosenior fik sparket i London-klubben i sidste måned, og siden har adskillige trænere været sat i forbindelse med The Blues.

En af bejlerne til jobbet er Xabi Alonso, der i starten af året blev vraget i Real Madrid, og parterne nærmer sig en aftale, skriver Ben Jacobs sent fredag aften.

Den velinformerede Talksport-journalist erfarer, at spanieren er tæt på at kunne kalde sig Chelsea-træner, men en offentliggørelse må vente et par dage.

Lørdag skal Chelsea nemlig spille FA Cup-finale mod Manchester City på Wembley, og denne har klubben fuldt fokus på, skriver Jacobs.

Foto: Vincent West/REUTERS

Xabi Alonso forlod Real Madrid i januar efter en turbulent halvsæson i den spanske hovedstad.

Han vandt dog 24 ud af 34 kampe i spidsen for klubben, men nederlaget til FC Barcelona i den spanske Super Cup var dråben, der fik bægeret til at flyde over.

Den tidligere spanske landsholdsspiller begyndte sin trænerkarriere på eliteniveau i tyske Bayer Leverkusen i 2022. Her tilbragte han tre år og førte Leverkusen til klubbens første Bundesliga-titel nogensinde.

Fredagens Premier League-brag var en vild affære:

CL-klar! Aston Villa tæver Liverpool i vildt drama

Mest læste

Notifications

Notifikationer