CL-klar! Aston Villa tæver Liverpool i vildt drama Foto: Photo by Darren Staples

CL-klar! Aston Villa tæver Liverpool i vildt drama

Birmingham-klubben er sikker på at spille Champions League i næste sæson efter fredagens sejr over Liverpool.

Aston Villas Morgan Rogers
Foto: Photo by Darren Staples
Premier League | Runde 37
| Villa Park | 15 maj 2026-21.00
Aston Villa
t t t v u
4 : 2
1.91
xG
1.52
Slut
Liverpool
t v v t u
M. Rogers
42'
O. Watkins
57'
O. Watkins
73'
J. McGinn
89'
V. van Dijk
52'
V. van Dijk
90'+2'

For begge klubber var scenariet klart: En sejr fredag aften ville være ensbetydende med Champions League-fodbold i næste sæson.

Det blev dog Aston Villa, som efter et vildt drama mod aftenens gæstende modstanderhold Liverpool, kunne trække sig sejrrige ud af opgøret og dermed booke billetten til næste års turnering.

Birmingham-klubben besejrede nemlig Merseyside-klubben med 4-2.

En sejr fredag aften ville for begge hold betyde, at holdene kunne bringe sig syv point foran forfølgerne fra Bournemouth på sjettepladsen, og dermed være sikre på deltagelse i den fineste klubturneringen af alle.

Og det blev Aston Villa, der først slog til i opgøret.

Her var det en af denne sæsons helt store profiler, Morgan Rogers, som på et tordenhug kunne bringe Aston Villa i front efter 42 minutter.

Aston Villas Morgan Rogers
Foto: Photo by Darren Staples

I anden halvleg kunne Virgil van Dijk dog bringe Liverpool tilbage i opgøret, da han kunne stange gæsterne på 1-1.

Og Liverpool blev ved med at true hjemmeholdets mål. Blot få minutter senere sendt Rio Ngumoha en farlig afslutning mod mål, men den unge englænder måtte se sin afslutning prelle af på stolpen.

Den kommer han nok til at ærgre sig over, for minuttet senere kunne Aston Villa nemlig igen bringe sig i front. Denne gang var det Ollie Watkins, som fandt netmaskerne for hjemmeholdet.

Med tyve minutter igen var det så Aston Villas tur til at ramme træværket. Denne gang var det Emiliano Buendia, som på en smuk afslutning måtte se sit forsøg ramme sammenføjningen.

Blot tre minutter senere kunne Ollie Watkins dog endegyldigt sende Aston Villa på Champions League-kurs, da han bragte hjemmeholdet på 3-1.

Flotte mål havde vi dog ikke set det sidste til på Villa Park. Med to minutter igen af opgøret var det nemlig klubikonet John McGinn, som fra stående kunne sende en afslutning afsted, som sejlede hele vejen op i det lange hjørne.

I kampens tillægstid kunne Liverpool dog reducere, da Liverpool-kaptajnen Virgil van Dijk atter kunne stange en scoring i kassen.

Med resultatet er Aston Villa altså sikre på at spille Champions League i næste sæson.

For Liverpool betyder resultatet, at Merseyside-klubben fortsat er fire point foran Bournemouth på sjettepladsen. Vinder Bournemouth dog over Manchester City på tirsdag, vil der blot være et point mellem de to klubber før sidste spillerunde.

Du kan se highlights fra opgøret øverst i artiklen.

Medie: Manchester United enige med Carrick

Mest læste

Notifications

Notifikationer