Medie: Manchester United enige med Carrick Foto: Action Images via Reuters/Lee

Medie: Manchester United enige med Carrick

Det bliver efter alt at dømme englænderen, som bliver permanent manager i Manchester United.

Manchester Uniteds Michael Carrick
Foto: Action Images via Reuters/Lee

Det er noget af et opsving, Manchester United har nydt under Michael Carrick.

De Røde Djævle var mildest talt hakkende under den forrige cheftræner, Ruben Amorim, men siden englænderen overtog det ledige trænersæde på midlertidig basis, har klubben fundet melodien, og er allerede nu sikre på at spille Champions League, når næste sæson oprinder.

Og det bliver efter alt at dømme Michael Carrick selv, der skal lede klubben i den fineste klubturnering af alle.

Klubben er nemlig blevet enige med englænderen om en permanent aftale.

Det skriver The Athletic.

Her fremgår det, at klubben og Michael Carrick er blevet enige om de 'brede linjer' i en aftale.

Intet er altså officielt endnu, men ifølge mediet er parterne lige nu i færd med at forhandle de sidste detaljer på plads i en aftale, som kommer til at lyde på to år.

Manchester Uniteds Michael Carrick
Foto: Action Images via Reuters/Lee

Desuden skulle klubben have muligheden for at forlænge aftalen med endnu et år.

Udviklingen kommer efter, at de to ledende figurer i klubben, CEO Omar Berrada og fodbolddirektør Jason Wilcox, skulle have anbefalet Manchester-United-medejeren Sir Jim Ratcliffe at give Carrick jobbet på permanent basis.

Og det er sandsynligvis de stærke resultater under Michael Carrick, som nu gør, at klubben vælger at satse på ham på permanent basis fremfor navne som Andoni Iraola og Oliver Glasner, som tidligere har været nævnt.

I de 15 kampe, englænderen har fået i spidsen for Manchester United i denne sæson, er det nemlig blevet til hele ti sejre, tre uafgjorte og blot to nederlag.

Der er også drama i Michael Carricks tidligere klub, Middlesbrough.

Læs mere om det her.

Spionsagen: Middlesbrough kræver Southampton udelukket

Mest læste

Notifications

Notifikationer