FCM-profil i opråb efter racisme i AGF-kampe Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FCM-profil i opråb efter racisme i AGF-kampe

Kevin Mbabu efterlyser tydelige reaktioner fra klubber og myndigheder efter racisme-sager i Superligaen.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Velvidende, hvad der var sket i to tidligere kampe i Vejlby i forårssæsonen, kunne man godt gætte, hvad der var undervejs, da dommeren først var ude ved sidelinjen og derefter kaldte anførererne Mads Bech Sørensen og Patrick Mortensen til sig.

Stadionspeakeren leverede en tydelig besked, der ikke efterlod meget tvivl om, hvor træt han var af situationen: At racisme på ingen måde var tolereret på stadion.

Det var også sket i den første kamp mellem AGF og FC Midtjylland i pokalen i februar og i en kamp mod Brøndby nogle uger senere.

FC Midtjyllands schweizer Kevin Mbabu og kantspilleren Aral Simsir fra Køge med en tyrkisk landsholdsplads var denne gang i skydeskiven, og i et interview med DR opfordrer Mbabu til større konsekvenser og mere tydelig stillingtagen fra dansk fodbold og ikke mindst klubberne.

- I øjeblikket tænkte jeg, hvor dum man har lov at være. Vores sprog er så rigt, der er så mange ord, og så vælger du at råbe, at jeg er en gorilla. Hvorfor vil man gøre det?

AGF og FCM har fortjent bedre end den slags svineri!

- Da det skete under pokalkampen i Aarhus første gang i februar, var konsekvensen for blød, for jeg synes, at det var en skandale. Især når det sker i så store kampe, hvor alle følger med, siger Kevin Mbabu.

- Man burde få den største straf, hvis man råber den slags. Om man så holder med FC Midtjylland, AGF eller andre. Jeg føler ikke, vi bevæger os fremad på det her punkt. Mit indtryk er, at der i de seneste to år, også i andre europæiske ligaer, er kommet mere racisme, siger Kevin Mbabu til DR.

Sagerne er indberettet til DBU's disciplinærinstans, og politiet er involveret i sagerne.

Campo har tidligere været i kontakt med DBU for at spørge ind til sagsbehandlingen og konsekvenserne af sagerne til aprilkampen mellem AGF og FC Midtjylland, hvor meldingen er, at man ikke ønsker at kommentere behandlingen af en igangværende sag.

AGF efterforsker racisme-sager efter FCM-kamp: – Fjolser!

Mest læste

Notifications

Notifikationer