Sønderjysk stjerneskud sætter ny rekord Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Sønderjysk stjerneskud sætter ny rekord

Olti Hyseni har rundet 50 kampe i Superligaen og det på rekordtid.

Sønderjyskes Olti Hyseni i aktion for sønderjyderne.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Han rundede 50 kampe fredag, og totalen kan potentielt nå op på både 51 og 52.

Sønderjyske 18-årige offensivprofil, Olti Hyseni, har fået noget af et gennembrud i Superligaen i denne sæson.

I 30 ud af 31 kampe har den unge sønderjyde været i spil for Thomas Nørgaards tropper i Superligaen, og fredagens milepæl i Viborg er faktisk også ny rekord i Sønderjyske.

I kampen, hvor Hyseni i øvrigt lagde op til Sefer Eminis matchvindermål i 0-1-sejren, skrev Olti Hyseni sig ind i historien som den yngste Sønderjyske-spiller til at runde 50 superligakampe.

Bare 18 år og 295 dage gammel var Hyseni fredag aften, og det sender ham også ind på en flot fjerdeplads i Superligaen.

Sønderjyskes Olti Hyseni i aktion for sønderjyderne.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Kun Roony Bardghji, Andreas Schjelderup og Filip Bundgaard har således været yngre, da de rundede 50 superligakampe, mens Mohamed Daramy er den sjette og sidste spiller, der rundede milepælen inden sit 19 års fødselsdag.

Havde Sønderjyske spillet fredagens kamp torsdag, havde der været tale om en delt tredjeplads i stedet for en fjerdeplads for Olit Hyseni.

Yngste spillere til 50 Superligakampe:

18 år, 107 dage - Roony Bardghji (FC København)
18 år, 129 dage - Andreas Schjelderup (FC Nordsjælland)
18 år, 294 dage - Filip Bundgaard (Randers FC)
18 år, 295 dage - Olti Hyseni (Sønderjyske)
18 år, 327 dage - Mohamed Daramy (FC København)
19 år, 14 dage - Jacob Steen Christensen (FC Nordsjælland)
19 år, 18 dage - Mikkel Damsgaard (FC Nordsjælland)
19 år, 43 dage - Morten 'Duncan' Rasmussen (AGF)
19 år, 174 dage - Victor Nelsson (FC Nordsjælland)
19 år, 215 dage - Frederik Holst (Brøndby IF)

Det er ikke helt usandsynligt, at Olti Hysenis superligastatistik bliver sat på pause denne sommer. Den unge komet tiltrækker sig nemlig allerede nu stor interesse fra udenlandske klubber.

Læs mere om Olti Hysenis eget syn på sagen her:

Rekordsalg? Eftertragtet teenager ser frem til sommervinduet

Mest læste

Notifications

Notifikationer