Real Madrid-præsident udskriver valg og afviser rygter
Den 79-årige spanier afviser, at han selv vil sige op.

Florentino Perez er egentlig ikke på valg som Real Madrid-præsident før 2029.
Alligevel udskriver den 79-årige spanier nu valg.
Det gør han tilsyneladende i et forsøg på at lukke munden på sine kritikere og samtidig udfordrer de eventuelle modstandere, han ikke havde nogen af ved det seneste valg.
Real Madrid har ikke vundet nogen trofæer i to år, og det tærer tilsyneladende på særligt forholdet til lokalpressen hos Florentino Perez.
Det har han tirsdag aften gjort særdeles klart på et hasteindkaldt pressemøde, hvor han desuden tager kraftigt afstand fra rygter om, at han er blevet alvorlig syg.
- Jeg beklager at måtte meddele, at jeg ikke vil træde tilbage. Jeg udskriver valg.
- Der er blevet skabt en absurd situation mod Real Madrid og mod mig. Man vinder ikke altid, men det accepterer vi ikke. De udnytter denne situation til at angribe mig. Hvor er Florentino? Hvis jeg ikke taler.

- Nogle siger, at jeg er syg, at jeg har terminal kræft. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige til dem, der bekymrer sig om mig: Jeg fortsætter som præsident for klubben, som omsætter for 50 milliarder om året. Mit helbred er perfekt. Hvis jeg havde kræft, ville jeg være nødt til at blive indlagt på et kræftcenter. Det ville være kommet frem over hele verden. Det er ikke sandt, og det rygte er vokset, lyder det ifølge AS fra Florentino Perez.
Herefter fortsætter Real Madrid-præsidenten med at lange ud efter dele af den spanske presse, herunder i særdeleshed medierne ABC og El Relevo, hvor han i sin tid blev tilmeldt som abonnent af sin far - et abonnement han nu har opsagt.
Florentino Perez har været præsident i Real Madrid af to omgange.
Først var han det fra 2000 til 2006, og siden 2009, hvor han overtog fra Ramón Calderón, har igen siddet på den prestigefulde post i en af verdens største klubber.
Real Madrid












