Anders K. Jacobsen tvunget til karrierstop
Det er en knæskade, der tvinger superligaveteranen til at stoppe.

327 kampe, fem forskellige klubber og 74 mål.
Sådan lyder superliga-statistikken for 36-årige Anders K. Jacobsen, der har valgt at indstille sin fodboldkarriere.
Den fynske angriber løb i april ind i en korsbåndsskade, og det er på den kedelige baggrund, at superligaveteranen nu har valgt at trække stikket.
Det fortæller han i et interview med Bold.dk.
- Det var ikke min plan, at jeg skulle stoppe karrieren, men jeg føler, at skaden har skubbet mig til at tage den beslutning. Det er sådan, det bliver, uanset hvor meget jeg gerne ville fortsætte eller ej, siger den nuværende Vejle-spiller til Bold.dk.
Anders K. Jacobsen har denne sommer kontraktudløb i Vejle Boldklub, og efter at have gennemgået en operation for sin korsbåndsskade vil han derfor være officielt fodboldpensionist på søndag.

Foruden Vejle nåede 'AK47' at repræsentere klubber som OB, Næstved, FC Fredericia, AaB, Sønderjyske og AC Horsens, men særligt i perioden fra 2013 til 2015 nød han stor succes.
Det var nemlig i den periode, han spillede 74 kampe for AaB, med hvem han var med til at vinde den danske double i 2014.
Flest kampe fik han for barndomsklubben OB, hvor han var af to omgange. I alt blev det til 160 kampe og 37 mål for Striwerne.
Med korsbåndsskaden in mente ville Anders K. Jaobsen formentlig stå overfor et års pause. Dermed ville det næppe blive til kampe i den kommende sæson, og et comeback ville sandsynligvis først være muligt ved sæsonstarten i sommeren 2027. Til den tid er Anders K. Jacobsen bare tre måneder fra at fylde 38.

OB
Vejle Boldklub












