Tunge profiler i omklædningsrummet vil af med viceanfører
Sidste uges sammenstød mellem Fede Valverde og Aurelien Tchouameni har nu fået holdkammerater ud af busken.

Sammenstødet mellem de to Real Madrid-profiler, Federico Valverde og Aurelien Tchouameni sidste uge, har nu sat gang i et efterspil.
Ifølge Marca eskalerede diskussionen mellem de to spillere til et fysisk opgør.
Klubben reagerede hurtigt ved at straffe begge spillere med en bøde på 500.000 euro. Det forlyder dog internt fra holdet, at den disciplinære sanktion ikke er nok.
Episoden skulle angiveligt have fået flere ledende skikkelser i klubben til at ønske den uruguayanske midtbanespiller forlader klubben til sommer.
Selvom at begge spillere var involveret, lægges der et større ansvar for episoden på Real-anføreren, for at starte konflikten.
På grund af de dårlige sportslige præstationer de seneste sæsoner, står Los Blancos over for store forandringer denne sommer, og kun få spillere er fredet.

Derfor er Valverdes fremtid i Real Madrid nu usikker. Kongeklubben vil ikke afvise at lytte til tilbud på midtbane-profilen.
Ifølge mediet OK Diario overvejer man også stærkt, at fratage Valverde viceanfører-status på grund af episoden, som også betyder at urugayanerens status i klubben forandres.
Du kan læse mere om den omtalte episode her:

Real Madrid












