Dansker sikrer overlevelse med drømmemål
Med én kamp tilbage er klubben sikret overlevelse.

I Tirol er de glade for Nikolai Baden Frederiksen.
Det er der for så vidt ikke noget at sige til, for danskeren sikrede lørdag den østrigske klub endnu en sæson i den østrigske Bundesliga.
Det var tilmed en overlevelse, der godt kunne være værd at skrive hjem til Danmark om for den tidligere Lyngby-angriber.
Det var nemlig Baden Frederiksens Donnerschuss efter 16 minutters spil, der sikrede WSG Tirol et 1-1-resultat mod Blau Weiss Linz, som nu ikke længere kan indhente Tirol.
Du kan se Nikolai Baden Frederiksens flotte scoring herunder:
Det var i øvrigt den tidligere AaB- og Viborg-målmand Nico Mantl, der indkasserede målet fra Nikolai Baden Frederiksen. Mantl er lige nu udlejet fra RB Salzburg til BW Linz.
Med det ene point er WSG Tirol sikret overlevesel i den østrigske Bundesliga, da Grazer AK og og BW Linz mødes i sidste spillerunde. De to kæmper en direkte kamp om at undgå nedrykning, men begge hold kan ikke indhente Tirol.
Målet var Nikolai Badens niende scoring i sæsonen for WSG Tirol, som han i sidste måned forlængede sin kontakt hos:














