Randers-veteran er indebrændt: Exit lurer Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Randers-veteran er indebrændt: Exit lurer

Midtbanemanden er bestemt ikke tilfreds med sin situation hos kronjyderne.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Før årsskiftet fortalte Randers FC-veteranen André Rømer, at han havde haft et 'røvsygt efterår'.

Foråret har dog ikke ligefrem været bedre for den 32-årige midtbanespiller.

Spilminutterne er kun blevet færre, og til sommer står samarbejdet mellem Rømer og Randers til at være slut.

Meget kunne tyde på, at det kommer til at ske.

I et interview med Randers Amtsavis erkender Rømer, at han som udgangspunkt ikke regner med at fortsætte i klubben.

- Man skal aldrig sige aldrig, men jeg afsøger andre muligheder. Jeg ved slet ikke, om Randers FC er interesseret i at fortsætte, for vi har talt meget lidt om det, siger André Rømer til Randers Amtsavis.

Den tidligere FC Midtjylland-spiller er ikke bleg for at indrømme, at han er utilfreds med, hvor meget Rasmus Bertelsen har set hans vej i denne sæson.

- Selvfølgelig er det svært at holde motivationen oppe, for jeg er indebrændt over, at jeg ikke får den spilletid, jeg fortjener, siger Rømer.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

André Rømer kom til Randers FC i sommeren 2024. Han har 140 kampe for kronjyderne.

I denne sæson er det blevet til 23 optrædener på tværs af Superligaen og Oddset Pokalen.

Randers-boss er blandt kandidaterne til et ledigt job i Brøndby IF.

Læs mere om det her:

Er han Brøndbys Schmedes-afløser? “Han kan være førstevalg”

Mest læste

Notifications

Notifikationer