Spændte ben for FCM: – En af de fedeste dage i mit liv Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Spændte ben for FCM: – En af de fedeste dage i mit liv

Asker Beck gjorde forskellen mandag mod FC Midtjylland, og Viborg-spilleren kommer sent til at glemme opgøret.

Asker Beck jubler over en scoring mod FCM
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på MCH Arena

Asker Beck var dagens mand i skysovs mandag aften.

Den 22-årige Viborg FF kom ikke bare én, men to gange på tavlen i udebanekampen mod FC Midtjylland.

Det tidligere AGF-talent gjorde forskellen for Kløverklubben og stak samtidig en kæp i hjulet på FCM's guldjagt, og præstationen kommer han ikke til at glemme lige foreløbig, fortæller han til Campo.

- Det var en sindssygt fed oplevelse - personligt en af de fedeste dage i mit liv, tror jeg. Det var stort. Fed dag, siger Asker Beck, der kan tage meget med fra kampen.

- Det er helt sikkert et selvtillidsboost. Det er dejligt at kunne stemple ind i sådan en kamp og vise, man godt kan, siger han.

Asker Beck jubler over en scoring mod FCM
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Beck imponerede i lokalopgøret, og han får stor ros fra Daniel Anyembe, der ikke var overrasket over, hvad han så fra sin holdkammerat.

- Det var fremragende. Det har vi set mange gange til træning, og han viser det også, når han får spilletid, så jeg er glad på Asgers vegne, siger Anyembe.

Mandagens opgør endte 3-3 på MCH Arena.

Netop Anyembe var involveret i en situation, der måske skulle have resulteret i et rødt kort til FC Midtjylland:

Slap FCM-stjerne billigt? – Mærker alle knopper på min læg

Mest læste

Notifications

Notifikationer