Slap FCM-stjerne billigt? – Mærker alle knopper på min læg Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Slap FCM-stjerne billigt? – Mærker alle knopper på min læg

Nickolai Lund og Daniel Anyembe er ikke i tvivl om, at FC Midtjylland skulle have spillet over halvdelen af kampen i undertal.

Daniel Anyembe og Dario Osorio i samme billede.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
| MCH Arena | 4 maj 2026-19.00
FC Midtjylland
u v v v u
3 : 3
0.79
xG
1.67
Slut
Viborg FF
t v t t v
D. Osorio
36'
P. Bravo
45'+2'
M. Erlić
80'
A. Beck
33'
A. Beck
45'
Dorian Hanza
89'

📍Campo på MCH Arena

Der var masser af drama, da FC Midtjylland mandag aften fik besøg af lokalrivalen Viborg FF hjemme på MCH Arena.

I seksmåls-kampen på den jyske hede blev der undervejs annulleret to mål, hvor særligt det ene var kontroversielt, men i første halvleg var FC Midtjylland måske heldige med ikke at blive reduceret til ti mand.

Chilenske Dario Osorio gik ind i en duel med Daniel Anyembe og stemplede ham på underbenet.

Dommer Jakob Kehlet endte med at holde kortene i lommen, men Anyembe, som aktionen gik udover, er ikke i tvivl om, at Osorio var heldig med at blive på banen.

Enige eksperter: Klokkeklart rødt kort til FCM-profil

- Umiddelbart så føler jeg, det er et rødt kort, fordi jeg mærker alle knopper nede på min læg. Jeg synes, jeg går ind og spiller bolden, og så kommer han for sent og for voldsomt ind i tacklingen.

- Jeg har ikke set den igen, men min fornemmelse var, at det skulle have været et rødt kort, men det lader jeg dommerne om, siger Anyembe til Campo og den øvrige presse.

Daniel Anyembe og Dario Osorio i samme billede.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland-lejren var måske godt klar over, at Dario Osorio balancerede sig på en knivsæg, for FCM-stjernen, der scorede til 1-1 kort efter, han måske skulle have været udvist, blev taget ud i pausen.

Viborg FF-cheftræner Nickolai Lund er dog enig med Anyembe i, at Osorio var heldig med at slippe for et rødt kort.

- Fra hvor jeg ser den live, der synes jeg, den ser kriminel ud, og som jeg også hørte, så ser den kriminel ud. Jeg har ikke set den igen, så jeg har ikke så meget mere at kommentere på den, siger cheftræneren.

Mandagens 3-3-remis betyder, at FC Midtjylland nu er to point bag AGF på førstepladsen, men Viborg FF har lige så mange point op til FC Nordsjælland på tredjepladsen.

Stikpille til AGF? – Gode til at snakke guldet væk fra sig selv

Mest læste

Notifications

Notifikationer