Tidligere AGF’er jubler: Det betyder meget
Den tidligere AGF’er fik bevist sig på det højeste niveau.

FC Midtjylland jokkede i den grad i spinaten mandag aften.
Her satte Ulvene nemlig point til mod ærkerivalerne fra Viborg, og det betyder, at AGF ligger alene på førstepladsen med to point ned til FCM.
Det var den tidligere AGF'er Asker Beck stærkt medvirkende til, da Viborg-dynamoen scorede to kasser - tilmed sine to første mål i denne Superliga-sæson.
Således var det også en meget glad Viborg-profil, der afgav interview til TV 2 Sport.
- Det var en sindssygt fed kamp at spille. Man kan bare mærke derby-stemningen. Og så er det heller ikke en dårlig kamp at få hul på bylden. Det var sgu fedt.
- Det betyder meget at vise, at man kan være med på det her niveau. Nu har jeg ikke spillet helt vildt meget i den her sæson, så for mig er det også fedt at kunne stemple ind i sådan en kamp og vise, at jeg kan være med – og også være afgørende, fortæller den tidligere AGF'er til TV 2 Sport.

Asker Beck har som bekendt en fortid i AGF, hvor han kom igennem klubbens ungdomssystem, før han i 2023 røg til Kolding IF og sidenhen til Viborg FF.
Den 22-årige midtbanespiller nåede at spille to kampe for De Hviie, og ender mesterskabet i Aarhus, kan han meget vel have bidraget stærkt til det.
Læs hele Campos Konklusion på opgøret lige her:

AGF
FC Midtjylland
Viborg FF












