Dansker-dong i Newcastle
William Osula var på pletten i Newcastle, da han scorede det første mål i opgøret mod Brighton søndag eftermiddag.

Den unge dansker kom godt fra land i søndagens opgør, da scorede til 1-0 for Newcastle efter 10 minutters spil.
Newcastle-angriberen havde igen fået chancen fra start på toppen, og man må sige, at han kvitterede Eddie Howe på fornem vis.
Den danske angriber-profil fandt vejen til nettet, efter Brightons målmand kom noget af en skovtur i forsøget på at nedlægge Jacob Murphy, der dog hurtigt kom på benene igen, og kunne sende bolden ind i hovedet på Osula, der kunne sende bolden ind i et frit mål.
Det unge talent havde flere gode aktioner i kampen, og Newcastle var generelt i kontrol det meste af kampen.

De sort-hvide gik til halvleg med en komfortabel 2-0 føring, hvor Dan Burn stod for kampens anden scoring.
Der kom en smule spænding i kampen, da Brighton reducerede efter en times spil, men Newcastle slukkede et muligt come-back med scoringen til 3-1 af Harvey Barnes i kampens tillægstid.
The Magpies indtager med sejren en foreløbig 13. plads i Premier League med 45 point.
Det har ikke været en prangende sæson for Eddie Howes tropper, der ikke har fundet den samme form som sidste år, hvor det blev til en flot femteplads, som også gav dem Champions League-adgang.
Der var flere danskere, der fandt netmaskerne i Premier League søndag eftermiddag. Det kan du læse mere om her:

Brighton & Hove Albion
Newcastle United
Eddie Howe
William Osula












