Gave til Spurs? Damsgaard sender Brentford på Europa-kurs
Mikkel Damsgaard og Brentford tog et stort skridt mod de europæiske pladser, da West Ham blev sendt tættere på nedrykning.

Brentford tog lørdag eftermiddag et stort skridt mod europæisk fodbold i den kommende sæson.
Med en stensikker sejr på 3-0 over nedrykningstruede West Ham stryger Brentford ind på sjettepladsen i Premier League, hvilket kan sende dem en tur i Europa League.
Både danske Mathias Jensen og Mikkel Damsgaard spillede hele kampen for London-klubben, og særligt sidstnævnte fik sat sig præg på kampen.
Det var nemlig Mikkel Damsgaard der i anden halvleg gjorde det til 3-0 for Brentford, da han med en klinisk afslutning gjorde, at store dele af West Hams fans forlod stadion.
Se danskerscoringen øverst i artiklen.
West Ham er i skrivende stund at finde lige over nedrykningsstregen med 36 point.
The Hammers' nederlag kan vise sig at være en tiltrængt livline for Tottenham, der er to point efter i tabellen.
De møder Aston Villa søndag og kan med en sejr spille sig forbi West Ham i Premier League-tabellen med kun tre resterende spillerunde.

Brentford er et point foran Brighton, der indtager syvendepladsen.
Tidligere lørdag blev Premier Leagues anden oprykker fundet.
Læs mere om det her:

Brentford
Mathias Jensen
Tottenham Hotspur
West Ham












