Rekordernes aften – Manuel Neuer havde gerne været fri
Champions League-semfinalen mellem PSG og Bayern München havde det hele.

Tirsdagens Champions League-semifinale mellem PSG og Bayern München vil gå over i historien som ganske exceptionel.
Franksmændenes 5-4-sejr giver dem et godt udgangspunkt frem mod returen, som nærmest ikke kan andet end skuffe.
Den vilde kamp på Parc des Princes blev første gang i Champions League-historien, der blev scoret ni mål i én semifinale, ligesom det var første semifinale, hvor begge hold scorede mindst fire mål.
Det var også første gang, at en Champions League-semfinale bød på fem mål i første halvleg, men ikke alle rekorder var positive.
Særligt Bayern-målmand Manuel Neuer tegnede sig for en kedelig rekord.

Den 40-årige tyske veteran indkasserede altså fem mål, og som om det ikke var slemt nok, så skrev han også negativ Champions League-rekord.
Aldrig tidligere i en Champions League-knockoutkamp har en målmand indkasseret fem mål uden selv at tegne sig for så meget som én eneste redning.
Det præsterede den tyske verdensmester tirsdag aften i Byernes By.
Både Bayern München og Paris Saint-Germain kan i returopgøret - eller en eventuel finale - sætte en ny rekord, som FC Barcelona-holdet anno 1999-2000 sidder på.
I den sæson scorede de spanske giganter nemlig 45 mål i Champions League. PSG står indtil nu noteret for 43 scoringer, mens Bayern er lige i hælene med 42 scoringer.
PSG












