Haaland slagtes i Norge: Det er tragisk! Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Haaland slagtes i Norge: Det er tragisk!

Erling Haaland får ikke ligefrem ros for sin reklamemedvirken.

Erling Haaland i den norske landsholdstrikot.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Han har tidligere selv fortalt, hvordan han lever efter en temmelig ekstrem diæt.

Hjerter, lever, honning og mælk er blandt ingredienserne, når norske Erling Haaland sætter sig til bordet for at give sin krop de optimale betingelser for at præstere.

Alkohol nyder han øjensynligt heller ikke, og det har været medvirkende til, at Manchester City-stjernen nu skaber debat i Norge.

Det bliver nemlig ikke ligefrem mødt med klapsalver, at Erling Haaland er frontfigur i en ny reklame for den amerikanske øl-producent, Budweiser, der er officiel FIFA-partner.

- Ved mit første VM kommer jeg til at give alt ude på banen, så Budweisers "Let it Pour"-kampagne rammer mig virkelig, fordi den genspejler præcist, hvordan jeg føler det frem mod turneringen, lyder det fra Haaland i reklamen, som møder enorm kritik i Haalands hjemland.

Erling Haaland i den norske landsholdstrikot.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Her er det ikke tilladt at reklamere for alkohol, og reklamen bliver derfor slet ikke vist i Norge. Det gør den til gengæld i 40 andre lande frem mod VM, og ifølge Dagbladet møder det nu enorm kritik.

- Jeg ville ønske, at Norges Fodboldforbund kunne sætte en stopper for det. Det er tragisk, at Haaland ikke ser, hvor negativt det er for børn og unge.

- Han er en stor helt for mange unge i mange lande. Det er udfordrende og trist, lyder det fra Hanne Cecilie Widnes, som er generalsekretær i IOGT, som er en frivillig rusforebyggende organisation.

Hun er langt fra ene om kritikken af den norske superstjerne.

- Jeg synes, det er virkelig specielt. At en, som er optaget af helse, som jeg oplever, Haaland er, vælger at være markedsføringsobjekt for et alkoholmærke. Det er specielt, at det sker i en periode, hvor han repræsenterer NOrge, hvor det er ulovligt med alkoholreklame.

- Det handler ikke om, at folk ikke må have lov til at drikke øl, når de ser en fodboldkamp, men at det er vores sportshelt, der er med til at reklamere for et produkt, som fører til skader og risiko, siger Inger Lise Hansen, der er generalsekreæt i Actis, der blandt andet arbejder med rusmiddelpolitik og forebyggelse.

Hos Norges Fodboldforbund, NFF, er de blevet informeret om samarbejdet, som de tilsyneladende ikke kan gøre noget ved.

Opret en bruger på Campo og få målrettede nyheder om dine favorithold eller ligaer. Klik på brugerikonet i menuen øverst på campo.dk. ??????

Opret en bruger på Campo

- Erling Haaland har indgået en personlig aftale med en af FIFAs største VM-sponsorer, hvilket han naturligvis har mulighed for. Vi kan bekræfte, at vi er informeret om samarbejdet. Norges Fotballforbund har retningslinjer for spillerne i den periode, hvor de er på landsholdsopgave, men en spiller kan deltage i en global marketingkampagne for en VM-sponsor.

- Da alkoholreklamer er ulovlige i Norge, kan vi som forbund naturligvis ikke indgå aftaler med ølproducenter på det norske marked. Budweiser er en global og mangeårig sponsor for FIFA og er i sin fulde ret til at markedsføre sine produkter i de lande, hvor sådan markedsføring er lovlig, lyder det fra Runar Pahr Andresen, der er kommerciel direktør i NFF.

Mest læste

Notifications

Notifikationer