Lars Friis jubler: Fedt at se guldduel mellem AGF og FCM Foto: Ritzau Scanpix & Bo Amstrup/REUTERS

Lars Friis jubler: Fedt at se guldduel mellem AGF og FCM

Han har tidligere været assistenttræner hos begge denne sæsons guldbejlere.

Et billede med Jakob Poulsen, Lars Friis og Mike Tullberg.
Foto: Ritzau Scanpix & Bo Amstrup/REUTERS

Lige nu gør Lars Friis det flot i belgiske Cercle Brugge.

Selvom den blonde vestjyde er langt væk fra fodboldbanerne i Superligaen for tiden, så følger han stadig med.

Det gør han blandt andet, fordi to af hans tidligere klubber, AGF og FC Midtjylland, lige nu er ved at afgøre, hvor guldet skal lande i denne sæson.

Selvom han ikke som sådan holder med nogen af de to guldkandidater, så glæder han sig over at se netop de to klubber i indbyrdes duel.

- Jeg synes, det er meget fedt, at det er AGF og FC Midtjylland, der kæmper om det.

- Jeg har været i flere klubber, og jeg har gode venner i mange klubber. En af mine gode venner er Jakob Poulsen, som var min assistent i Viborg, så vi snakker selvfølgelig meget sammen. Jeg har også arbejdet med Mike Tullberg, da han var U19-træner i AGF, og jeg har ikke en præference om hvem og hvordan, men det er bare fedt at se de to klubber kæmpe om det, siger Friis til Campo.

Et billede med Jakob Poulsen, Lars Friis og Mike Tullberg.
Foto: Ritzau Scanpix & Bo Amstrup/REUTERS

Lars Friis ville, formentlig som mange andre, på forhånd have tippet midtjyderne til at spille med om titlen i denne sæson, men helt sådan forholder det sig ikke med De Hviiiie fra Aarhus, men Friis har et godt bud på, hvor AGF spiller med om guldet.

- Det er jo ikke så overraskende, at FC Midtjylland er med, det er mere overraskende, at der er nogle klubber, der ikke er med i kapløbet.

- Det overrasker mig også historisk set, at AGF er med. Da jeg så dem for et år siden, var det tydeligt, at det var et godt valg af AGF at hente Jakob [Poulsen]. Han kom med noget, der var modsat af Uwe [Rösler], som havde gjort et fantastisk stykke arbejde, men Jakob kunne forløse det.

- At det klikker nu, det synes jeg, er godt set. Han forløser noget, som måske har været lidt fast under Uwe, men det Uwe til gengæld kunne med struktur, det sidder stadig i spillerne og er godt, når de får en træner som Jakob, lyder analysen.

Opret en bruger på Campo og få målrettede nyheder om dine favorithold eller ligaer. Klik på brugerikonet i menuen øverst på campo.dk. ??????

Opret en bruger på Campo

Lars Friis har været assistenttræner i AGF under både Glen Riddersholm og David Nielsen. Derfor ved han også godt, hvad det vil betyde for Aarhus som by, hvis det skulle lykkes AGF at hjemtage det første mesterskab siden 1986.

- Nu har jeg været en del af AGF af to omgange, og jeg tør slet ikke tænke på, hvad det bliver for en sommer i Aarhus, hvis AGF forløser det.

- Jeg ved heller ikke, hvilken bygning Jakob Poulsen får i Aarhus, hvis han bliver træneren, der bringer mesterskabet tilbage. Måske får han bare Aros til evig eje, lyder det med et grin fra Lars Friis.

AGF og FC Midtjylland mødes søndag aften klokken 20:00, og kampen kan følges på TV3+.

Mest læste

Notifications

Notifikationer