Tottenhams dødsstød? Forest lægger afstand med storsejr Foto: Scott Heppell/REUTERS

Tottenhams dødsstød? Forest lægger afstand med storsejr

Nottingham Forest tog en potentiel livgivende sejr mod Sunderland, og det var ikke en lille en af slagsen.

Foto: Scott Heppell/REUTERS
Premier League | Runde 34
| Stadium of Light | 24 apr 2026-21.00
Sunderland
t t v v t
0 : 5
0.67
xG
1.30
Slut
Nottingham Forest
v u u v v
T. Hume
17'
C. Wood
31'
M. Gibbs-White
34'
Igor Jesus
37'
E. Anderson
90'+5'

Nottingham Forests er godt på vej mod en sæson mere i Premier League.

Længe var klubben nedrykningstruet, men det faktum har forandret sig fuldstændig. Forest har ikke tabt en fodboldkamp siden nederlaget til FC Midtjylland i Europa League i midten af marts.

Endnu bedre ser det ud efter fredagens møde med Sunderland i Premier League. Her kan Forest rejse hjem fra The Stadium of Light med en 5-0-sejr og tre vigtige point.

For nu er der otte point ned til Tottenham under nedrykningsstregen med fire kampe tilbage. Under Forest befinder West Ham sig også, hvor der er seks points forskel.

Dermed ser det rigtig godt ud for Nottingham Forest, der også har en Europa League-semifinale mod Aston Villa at se frem til.

Sejren blev allerede sikret i første halvleg, da Forest på tyve minutter nettede fire gange. Storsejren blev kronet med et sent mål i anden halvleg.

Foto: Scott Heppell/REUTERS

Til gengæld må panderynkerne i London være dybe ovenpå fredagens Premier League-kamp.

Skal Thomas Franks tidligere arbejdsgiver fra Nordlondon gøre sig forhåbninger om at overleve i Premier League, så er det West Ham, de hvidklædte skal indhente.

Nottingham Forest skal næsten tabe samtlige kampe for igen at være involveret i nedrykningskampen ovenpå storsejren fredag.

Tottenham skal på besøg på Molineux Stadium, hvor Wolverhampton venter. Ulvene er dog allerede sikre på at rykke ud af Premier League.

Samtidig får West Ham besøg af Everton. Begge kampe spilles lørdag med kampstart kl. 16:00.

I Tottenham er de ved at forstærke sig - uden for kridtstregerne. Læs mere herunder:

Tottenham er ramt: Søger fremragende psykolog

Mest læste

Notifications

Notifikationer