Medie: Løntung profil ville ud af FCK-aftale Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Medie: Løntung profil ville ud af FCK-aftale

Ifølge TV 2 Sport var Amir Richardson interesseret i at få forkortet sit lejeophold i FC København.

Amir Richardson har hænderne i siden.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der var nok en del, der spærrede øjnene op, da FC København landede den 24-årige Amir Richardson på en lejeaftale i januar-transfervinduet.

Richardson kom til den danske hovedstad på låns fra Serie A-klubben Fiorentina, og i forbindelse med præsentationen åbnede den nu tidligere FCK-sportsdirektør Sune Smith-Nielsen op for, at aftalen potentielt kunne blive permanent.

- Det var et mål for dette transfervindue at tilføje en midtbanespiller af Amirs kvalitet, og det er vi tilfredse med. Amir er her i første omgang frem til sommer, og så må vi se, om der er et match fra alle parter til en permanent aftale derefter, sagde Smith-Nielsen i januar.

Løntunge Richardson ligner dog en færdig mand i FCK, hvor han har været helt ude af truppen i de seneste fem kampe, og den marokkanske landsholdsbobler forsøgte angiveligt at få sit lejeophold i klubben forkortet, skriver TV 2 Sport.

Mediet skriver fredag, at Richardsons bagland gik til FCK's 'Head of scouting and Recruitment', Nils Koppen, i forsøget på at få forkortet opholdet i FCK.

Amir Richardson har hænderne i siden.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det skulle dog være blevet afvist hurtigt, og forespørgslen nåede slet ikke videre til Fiorentina, skriver TV 2 Sport.

Midtbanespilleren har spillet fem kampe i FCK-trøjen.

Blev hentet ind som FCK-profil – lige nu er han ikke god nok

Mest læste

Notifications

Notifikationer