AGF har smidt solidt forspring: Ingen selvmedlidenhed Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF har smidt solidt forspring: Ingen selvmedlidenhed

AGF er blevet indhentet af FC Midtjylland efter pointtab i tre kampe i træk, men aarhusianerne har ikke råd til at have ondt af sig selv, siger profil til TV 2 Sport.

Tobias Bech har hænderne oppe i ansigtet
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF var for tre runder siden syv point foran FC Midtjylland i Superligaen, men det forspring er nu forsvundet.

Først spillede aarhusianerne 1-1 hjemme mod FC Nordsjælland i en kamp, hvor de ellers havde overtaget. I runden efter fortsatte de lovende spilmæssige takter mod FC Midtjylland, men efter et sent kollaps endte det med et 2-1-nederlag.

Torsdag aften blev forspringet endegyldigt neutraliseret, da AGF igen måtte nøjes med en uafgjort mod Nordsjælland, alt imens FCM andetsteds hentede tre point.

Føringen er smidt over styr, selvom præstationerne har rakt til mere. AGF'erne skal dog ikke lade sig ramme af selvmedlidenhed, siger Tobias Bech til TV 2 Sport.

AGF-legender flokkes til Vejlby til guldbrag

- Vi må op på hesten. Der er ikke tid til, at vi skal have ondt af os selv.

- Vi er i omklædningsrummet blevet enige om, at vi skal lægge det bag os nu, og så skal alt sættes ind på at få en sejr på søndag i Aarhus, siger Tobias Bech til TV 2 Sport.

Tobias Bech har hænderne oppe i ansigtet
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Søndag kommer FC Midtjylland på besøg på Ceres Park Vejlby. En sejr til De Hviie sender mandskabet tilbage i spids i Superligaen.

Opgøret skydes i gang klokken 20:00.

AGF har rigeligt at se til for tiden:

Afslører: AGF betaler 200 mio – men vital aftale trækker ud

Mest læste

Notifications

Notifikationer