AGF-legender flokkes til Vejlby til guldbrag
Der er fint besøg på lægterne, når AGF søndag får besøg af FC Midtjylland på Ceres Park Vejlby.

AGF's føring i Superligaen er i løbet af de seneste tre spillerunder smuldret lidt efter lidt.
Torsdag aften blev aarhusianerne overhalet af FC Midtjylland efter pointtabet i FC Nordsjælland, men De Hviie kan allerede søndag generobre førstepladsen, når FC Midtjylland gæster det nordlige Aarhus.
Ceres Park Vejlby danner rammen om guldbraget, og til opgøret vil flere af AGF-legenderne, der var med til at vinde klubbens seneste titel, være til stede, oplyser klubben fredag morgen.
AGF har inviteret pokalheltene fra 1996 til gyseren, og flere spillere samt den daværende cheftræner Peter Rudbæk tropper op til det spændende jyske brag.
Klubben skriver, at både Håvard Flo, Lars Windfeld, Lennart Bak, Palle Sørensen og Henrik Mortensen vil være til stede, mens også Thomas Thorninger, Martin Jørgensen og Gunner Lind vil melde sin ankomst.

- Vi ser frem til gensynet med store dele af 1996 holdet, når vi 30 år efter spiller topkamp på Ceres Park Vejlby på søndag, skriver AGF.
Guldbraget sættes i gang klokken 20:00.
AGF'erne har trods de seneste bommerter tro på tingene:

AGF












