LIVE: Lurer et Viborg-skifte?
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Lurer et Viborg-salg? Lund forklarer skifte på vigtig plads
Viborg FF er i skrivende stund i spil mod OB i Superligaens premierekamp i sæsonen 2026/2027.
Her har cheftræner Nickolai Lund sendt Kasper Kiilerich i aktion i målet, mens Lucas Lund, der selv har udtrykt et ønske om at prøve noget nyt, sidder på bænken.
Inden kampen satte Lund ord på valget til Viaplay:
– Kiilerich var jo på leje i år i Aarhus Fremad sidste sæson, hvor han gjorde det rigtig godt og har modnet sig meget. Vi har jo sgu set ham i vores holdkontekst. Han har haft en rigtig stærk preseason også. Det har Lukas Lund sådan set også. Så vi har to rigtig stærke målmænd og har en god konkurrence på den position. Vi har så valgt at gå med Kiilerich, som virkelig viser sig stærkt frem.
Uden at sætte ord på, om Lucas Lund er på vej ud af døren i Viborg, fortæller Nickolai Lund dog, at man gerne vil skabe kontinuitet på målmandsposten.
– Målmænd er jo ikke den position, man som træner skiftet mest på, fordi man skal skabe kontunitet. Jeg vil ikke tænke så langt frem, lige nu er der fuldt fokus på, at Kasper Killerich skal stå hans bedst mulige kamp i dag. Det er der, vi er, siger Nickolai Lund til Viaplay.

Viborg FF
Lucas Lund












