LIVE: Nedtur for AGF’s CL-modstander: Stjerne ser tabt ud
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Efter Balogun-skandale: DBU kræver redegørelse
Officielt er forklaringen, at det ikke er Donald Trumps opkald til Gianni Infantino, som i sidste ende gjorde, at Folarin Balogun fik suspenderet sin karantæne i en hidtil uset manøvre fra FIFA.
I stedet var det en uafhængig kommission, som afgjorde, at den amerikanske angriber alligevel skulle have lov til at komme i aktion imod Belgien i de to nationers møde i ottendedelsfinalen.
Men det er ikke en forklaring, som DBU køber, og det får nu det danske fodboldforbund til, sammen med deres europæiske kolleger, at kræve en redegørelse omkring forløbet. Det skriver DBU i en mail til DR Sporten.
– Vi undrer os fortsat over, at Fifa fraviger den hidtidige praksis for håndhævelse af disciplinærreglerne. Regler skal være ens og lige for alle for at sikre og beskytte sportens integritet. De svar, Fifa indtil nu har givet, gør det ikke klart, hvilke kriterier der ligger til grund for beslutningen om at gøre karantænen betinget.
– Derfor efterspørger vi sammen med vores europæiske kolleger en redegørelse. Transparens er afgørende for tilliden til både regelsættet og de organer, der håndhæver det, skriver DBU-direktør Erik Brøgger til DR.
I et skriftligt svar til Campo mandag bedyrede Erik Brøgger, at FIFA’s beslutning er farligt for fodboldens troværdighed.
Det kan du læse mere om herunder.














