Vejle Boldklub sender uforløst kantspiller videre
Blot et år efter ankomsten til Nørreskoven er Jonathan Amon fortid i klubben.

Sidste sommer hentede Vejle Boldklub Jonathan Amon i Lyngby Boldklub på en toårig kontrakt.
Aftalen bliver dog ikke fulgt til dørs.
Den 27-årige kantspiller skifter nemlig til østrigske St. Pölten, oplyser klubben fra Nørreskoven på sin hjemmeside.
- Det er ingen hemmelighed, at Jonathan Amons periode i Vejle Boldklub aldrig nåede at leve op til hverken klubbens, spillerens eller omverdenens forventninger. Derfor har vi også afsøgt mulighederne for at finde en ny klub til Jonathan Amon, og det resulterer nu i et klubskifte.
- På vegne af alle i og omkring Vejle Boldklub vil jeg takke Jonathan for sin tid i klubben og ønske ham alt det bedste i fremtiden, udtaler Vejle Boldklubs sportsdirektør, Mikkel Hemmersam, til klubbens hjemmeside.

Amon nåede at få 14 kampe i Vejle-uniformen.
Tidligere Vejle-spiller har fundet ny klub:

Vejle Boldklub













