LIVE: Beijmo reagerer på Mortensen-afsked
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Kan sikre oprykning - fire mand misser Esbjerg-brag
Der er mere end blot tre point på spil for Esbjerg søndag eftermiddag.
Her kan klubben nemlig sikre sig en sensationel oprykning til Superligaen. Det kræver dog en sejr over Lyngby, som allerede har sikret sig oprykning, samt at AC Horses lider nederlag til oprykningsspillets bundskraber, Kolding IF.
Til opgøret må cheftræner Sancheev Manoharan dog se bort fra fire mand.
Peter Bjur, Richmond Gyamfi, Alexander Ammitzbøll og Noah Strandby er alle ude af det vigtige opgør, oplyser klubben.
Du kan se hele truppen herunder.
3 Anton Skipper
4 Patrick Tjørnelund
5 Jonathan Foss
6 Lasse Vigen
7 Lucas From
8 Mikail Maden
12 Andreas Lausen
14 John Kolawole
15 Anders Sønderskov
16 Kasper Kristensen
17 Julius Lucena
18 Marcus Hansen
19 Sander Strand
21 Robby McCrorie
22 Benjamin Hvidt
25 Waylon Renecke
30 Martin Kruse
32 Nicolai Blicher
40 Emil Larsen
80 Muamer Brajanac
Det er klokken 15.00, at opgøret bliver sparket i gang.














