Enrique ligeglad med legendestatus efter endnu en CL-titel
Luis Enrique har nu vundet tre Champions League-titler, men han gider ikke kaldes legende.

To i streg med PSG og en enkelt med FC Barcelona i 2015.
Det er de gange, Luis Enrique har vundet Champions League som cheftræner. Den seneste titel blev sikret lørdag aften, hvilket naturligvis udløste en utroligt glad cheftræner.
- En blanding af glæde og træthed, men det er det bedste øjeblik i sæsonen. Vi er stadig mestre. To i træk. Det er fantastisk. Vi har fortjent det.
- Det var svært. Tillykke til Arsenal. De spillede fantastisk, og det var virkelig svært, fortæller Luis Enrique til Viaplay efter kampen.
- De prøvede at tage kampen ind i de faser, hvor de er stærke. Vi prøvede at kontrollere bolden. Vi tog bolden og pressede hele tiden. Vi gjorde vores job og prøvede at vinde titlen. Vi er mestre.
Til sidst blev Enrique forholdt, at han har vundet titlen to år i træk og nu er en legende. Det giver spanieren dog ikke meget for.
- Legende... Det er jeg ikke interesseret i, slutter han til Viaplay.

Tabernes cheftræner var ikke overraskende mærket af nederlaget.

Arsenal
Paris Saint-Germain












