Blev ikke Tullberg: Frankfurt præsenterer ny træner Foto: Manon Cruz/REUTERS

Blev ikke Tullberg: Frankfurt præsenterer ny træner

Trods rygter om Mike Tullberg bliver det Adi Hütter, som fremover skal stå i spidsen for Eintracht Frankfurt.

Adi Hütter
Foto: Manon Cruz/REUTERS

Tidligere på måneden kom det frem, at FC Midtjyllands cheftræner, Mike Tullberg, skulle være blandt favoritterne til overtage trænersædet i Eintracht Frankfurt.

Det bliver dog ikke danskeren, som tager over i klubben.

Søndag har Frankfurt nemlig præsenteret Adi Hütter som klubbens nye cheftræner.

Dermed vender østrigeren tilbage til klubben, som han tidligere har stået i spidsen for.

Efter en skuffende slutning på sæsonen sluttede Frankfurt helt uden for de europæiske pladser, hvilket fik klubben til at reagere og giver Albert Riera sparket.

Dermed var vejen banet for Mike Tullberg, som ifølge Kicker havde udset sig den danske træner som spanierens arvtager.

Men sådan gik det ingenlunde, for søndag har klubben i stedet præsenteret Adi Hütter som klubbens nye cheftræner.

Adi Hütter
Foto: Manon Cruz/REUTERS

Dermed bliver det til et comeback i Eintracht Frankfurt for Hütter, som stod i spidsen for klubben i perioden 2018-2021.

- For mig er det noget helt særligt og følelsesladet at være træner for Eintracht igen. Den tid, vi havde sammen i Frankfurt, har præget mig, og jeg har aldrig glemt den. Når jeg ser tilbage, har jeg altid haft følelsen af, at jeg endnu ikke var færdig dér. Derfor glæder jeg mig endnu mere over at få muligheden for at gå til denne opgave med hårdt arbejde, disciplin og et klart fokus, siger han til klubbens hjemmeside.

Derfor blev det ikke Tullberg

Det virker da også til, at kendskabet til Eintracht Frankfurt har været afgørende for, at det bliver netop Hütter og ikke Mike Tullberg, som indtager det ledige trænersæde.

- Efter meget gode samtaler er vi overbeviste om, at vi sammen kan videreudvikle Eintracht. Derudover er det en fordel, at Adi kender strukturerne, miljøet og personerne i og omkring klubben, så der ikke er behov for nogen særlig tilvænningsperiode, lyder det fra klubbens sportsdirektør, Markus Krösche til klubbens hjemmeside.

Østrigeren har fået en kontrakt, som løber til 2029.

Han bliver blandt andre træner for danske Rasmus Nissen Kristensen og Oscar Højlund.

LIVE: Beijmo reagerer på Mortensen-afsked

Mest læste

Notifications

Notifikationer