– Det er vemodigt for alle i AGF at skulle sige farvel AGFs fodbolddirektør Carsten V Jensen under opgøret mellem AGF og Randers FC i Superligaen på Ceres Park Vejlby fredag den 25. juli 2025

– Det er vemodigt for alle i AGF at skulle sige farvel

AGF’s fodbolddirektør hylder Patrick Mortensen, der forlader klubben, når kontrakten udløber.

Fodbolddirektør i AGF, Carsten V. Jensen
AGFs fodbolddirektør Carsten V Jensen under opgøret mellem AGF og Randers FC i Superligaen på Ceres Park Vejlby fredag den 25. juli 2025

Der kan næppe være tvivl om det store aftryk, Patrick Mortensen har sat på AGF.

Søndag oplyser klubben, at den mangeårige angriber og kaptajn har taget beslutningen om at fortsætte karrieren andetsteds, når sæsonen udløber.

Og det er et vaskeægte ikon, AGF siger farvel til, lyder det fra klubbens fodbolddirektør, Carsten V. Jensen.

Det sidste punktum for Patrick Mortensen blev mesterskabssæsonen, hvor AGF for første gang i 40 år kunne løfte Superliga-trofæet.

Men det aftryk, som Patrick Mortensen har sat på klubben, er langt større end blot en enkelt sæson.

Sådan lyder det fra Carsten V. Jensen, der til klubbens hjemmeside hylder den nu afgående AGF-angriber.

Fodbolddirektør i AGF, Carsten V. Jensen
AGFs fodbolddirektør Carsten V Jensen under opgøret mellem AGF og Randers FC i Superligaen på Ceres Park Vejlby fredag den 25. juli 2025

-  Jeg kan roligt sige, at ”Paddy” er en af de mest betydningsfulde AGF-profiler i moderne tid. Han er et klubikon og har en plads i AGF-historien som meget få kan måle sig med, og det er klart, at det er vemodigt for alle i AGF at skulle sige farvel til ham.

Der har længe været spekuleret i Patrick Mortensens fremtid i AGF, men nu er skarpretteren altså kommet frem til, at fremtiden ikke ligger i AGF. Og det er en beslutning, som fodbolddirektøren respekterer.

- Vi har haft en god dialog med Patrick løbende i forhold til at fortsætte i AGF, men han er kommet frem til, at den sidste del af hans karriere skal fortsætte et andet sted. Det respekterer vi naturligvis, og jeg tror, at jeg taler for alle, når jeg sender den varmeste tak til ”Paddy” for, hvad han har givet til AGF, lyder det fra Carsten V. Jensen til AGF's hjemmeside.

Du kan læse mere om Patrick Mortensens AGF-exit herunder.

Kaptajnen takker af: Mortensen er færdig i AGF

Mest læste

Notifications

Notifikationer