LIVE: Handlede i Superligaen: Tiltalt for økonomisk kriminalitet
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Rømer forlader Randers
Så fik Randers FC også bekræftet.
Kronjyderne tager således torsdag afsked med André Rømer, der forlader klubben ved kontraktudløb efter denne gang at have tilbragt to år hos kronjyderne.
– André har gennem begge sine perioder i Randers FC været en utrolig vigtig spiller for klubben. Han har bidraget med stor kvalitet, erfaring og lederskab både på og uden for banen, og samtidig har han været en person, som har betydet meget for fællesskabet i truppen og omkring holdet.
– Vi har haft en god dialog omkring fremtiden, og i den forbindelse har vi også været ærlige omkring, at vi ikke har kunnet tilbyde den spilletid, som André naturligt ønsker på det her tidspunkt i karrieren. Derfor giver det god mening for begge parter at gå hver til sit, siger fodbolddirektør Søren Pedersen.
Den 32-årige midtbanespiller står samlet set noteret for 142 kampe ad to forskellige omgange i Randers FC.

Randers FC












