LIVE: Dansker fortsatte storformen i intens titeljagt
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Voldsepisode ved AGF's pokalbrag
Der var optøjer, da FC Roskilde onsdag aften tog imod AGF i Betano Pokalen.
Det skriver Midt- og Vestsjællands politi i døgnrapporten.
En 19-årig mand fra Hedehusene blev under kampen ramt af et knytnæveslag i ansigtet af en anden tilskuer. Politiet melder, at en 62-årig mand fra København er mistænkt i sagen. Nu skal en videre undersøgelse vise, om der er grundlag for at sigte den 62-årige mand for vold.
Politiet måtte også hjælpe vagterne på Roskilde Idrætspark med at bortvise enkelte tilskuere, som havde en noget ophidset adfærd. I den forbindelse er en 24-årig mand fra Slagelse blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen for at råbe efter en medarbejder på stadion.
En 46-årig mand fra Lejre tog i den forbindelse fat i vesten på en af de tilstedeværende politifolk og gav ham også et skub. Han blev lagt ned og lagt i håndjern og er nu sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde.
På trods af sagerne beskriver Midt- og Vestsjællands politi alligevel aftenens pokalbrag som en rolig fodboldkamp. De skriver, at kampen forløb forholdsvist roligt set fra politiets side.

AGF
FC Roskilde












