LIVE: Er AGF-stjerner i fare for at misse Brøndby-brag?
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Er AGF-stjerner i fare for at misse Brøndby-brag?
AGF spillede sig onsdag aften videre i Pokalen med en hårdt tilkæmpet sejr ude mod FC Roskilde.
Det gjorde man i fraværet af Frederik Tingager, Janni Serra og Eric Kahl.
De tre AGF-profiler kæmper efter alt at dømme med småskader.
Allerede søndag venter der Aarhus-klubben en ny opgave på udebane mod Brøndby IF i Superligaen. Men kan de nå at blive klar til den kamp?
– Det må vi se til, svarer en lettere kryptisk Jakob Poulsen, da Viaplay spørger ind til situationen.
Er det mindre skavanker, eller er det noget, der holder dem ude i flere uger?
– Det tror jeg ikke, at det gør, siger AGF-cheftræneren.
Særlig Frederik Tingager og Janni Serra har været vigtige spillere for AGF, der har hentet syv point i sine seneste tre kampe i Superligaen.
Opgøret mellem AGF og Brøndby fløjtes i gang søndag klokken 18.00 på Brøndby Stadion.

AGF
Brøndby IF












