LIVE: Portugals forbund reagerer på Ronaldo-exit
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Citys hovedsponsor overvejer at hive PL i retten
Premier League bekræftede tirsdag, at en uafhængig kommission har fundet Manchester City skyldig i en lang række anklager om brug på ligaens finansielle regler.
City har siden afvist anklagerne og udtalt, at klubben har til hensigt at appellere sagen. Nu kommer klubbens hovedsponsor også på banen. Manchester City har nemlig, ifølge kommissionen, skjult massive indskud fra ejerne i Abu Dhabi som sponsorater.
Hovedsponsoren er Abu Dhabis statsejede flyselskab, Etihad Airways. De truer nu med at tage retslige skridt mod Premier League.
Det skriver Sky Sports.
Flyselskabet siger, at det ‘kategorisk afviser enhver konstatering, konklusion eller antydning, der indikerer, at flyselskabet nogensinde har været involveret i utilbørlige kommercielle aftaler’.
Etihad Airways fortæller også, at Premier League ikke har været i dialog med selskabet, og at de ikke har fået mulighed for at fremlægge relevante oplysninger.
Selskabet oplyser, at det i øjeblikket søger juridisk rådgivning for at beskytte sine interesser.
Etihad blev ikke nævnt i den dom, der blev offentliggjort tirsdag, men flyselskabet siger, at den har ‘skabt skadelige konsekvenser’ for dem.

Manchester City












